Storkefest i Ølholm 1969

Bragt i “En ægte Ølholmer” august 2011

De tre foreninger Ølholm Borgerforening, Langskov Ungdomsforening og Ølholm Boldklub afholdt samlet den store fest i Ølholm d. 12. og 13. juli 1969 og her vises billeder og avisomtale herfra.

Pyntet lastbil fra Ølholm Møbelfabrik

Afskrift af avisartikel:

Storkefesten i Ølholm lørdag og søndag blev en stor succes, og den begunstigedes af fint vejr. Publikum var i stort tal mødt op, og de mange både yngre- og ældre mennesker fik megen fornøjelse ud af besøget. De arrangerende foreninger kan glæde sig over festens gode forløb, og det viste sig, at festkomiteen havde forstået at sammensætte et godt program. Et særligt kapitel var optogene, hvor mange af deltagernes vogne var pyntet med storke, eller med morsomme hentydninger til storkenes påståede forbindelse med de nyfødte. Der startedes lørdag med optog gennem byen, hvor der var hornorkester i spidsen for ringridere, som blev efterfulgt af otte gamle hestekøretøjer, bl.a. brudekaret med brudepar, høstvogn, møllevogn, stadsvogn og jumbegig’er. Samtidig var et cowboy-orkester i spidsen for et børne- optog, som gik ud fra pensionistboligerne. Her var fantasien rigtig taget i brug, og de mange sjove køretøjer vakte meget jubel på ruten til festpladsen. Resultatet af ringrigningen blev at Villy Poulsen, Givskud blev ringriderkonge og blev laurbærkranset af dommerkomiteens formand, hestehandler Poul Nyborg, Ølholm. Kronprins blev Karl O. Boller, Brande, som opnåede 67 point ligesom kongen. Der var omridning om 1. og 2. pladsen og det var i øvrigt samme hest, som besatte begge pladser. 3. præmie: Erik Eriksen, Uhre 52 point, 4. Gunner Kølbæk, Give, 52, 5. Hans Palmelund, Ølholm. Der var også omridning om 3. og 4, pladsen. 1. og 2. pr. var sølvfade, 3., 4. og 5. pladsen præmier var sølvbægre. Foruden Poul Nyborg bestod dommerkomiteen af gdr. Harry Therkelsen, handelsmand Børge Vistesen, gdr. Christian Nielsen og depotindehaver Jens Andersen, alle Ølholm. På festpladsen var der trylleshow, luftnummer, underholdning af sangerinder, dans m.m. Om søndagen startedes der med optog, hvori deltog 12 firmavogne og 6 private vogne. Her var mange virkelig fine og sjove køretøjer, som fra fabrikant S. Omanns plads kørte rundt i byen med Århus Jernbaneorkester i spidsen. Orkestret gav senere koncert på pladsen, ligesom der var modeopvisning mm. Det vil føre for vist at omtale arrangementet i enkeltheder, men det kan fastslås, at det var en god ide at kalde festen for storkefest. De store fugle prægede nemlig festen med storkepåfund både i udsmykning og i optogene, ligesom man’ også så storke i byens forretninger. Ingen var i tvivl om, at man er kommet til storkenes by, Ølholm. Når dagene så samtidig var præget “de gode, gamle dage” er der sikkert mange ældre, som med vemod har tænkt tilbage til tiden, da storkene i stort tal holdt til i byen. Da besøget var stort ved festen, bliver der antagelig et pænt overskud til foreningerne. Et er i hvert fald sikkert, og det er at mindet om de mange storke er opfrisket på en eftertrykkelig måde.

Bilen er pyntes i Tuborgs gård inden optoget.
Fra venstre: Henrik Nielsen, Gustav Kristensen, Erik Nielsen, Ole Andersen, Heine Schjermer og Jens Andersen.
Foran bilen: Bo Friborg Andersen

Optog gennem Ølholm ud for tankstationen

Udgivet i Publikationer | Kommentarer lukket til Storkefest i Ølholm 1969

Generalforsamling 2017

Lokalhistorisk Forening for Langskov Sogn

indbyder til

GENERALFORSAMLING

torsdag den 26. oktober 2017 kl. 19.30
Ølholm Forsamlingshus Skolevej 103, Ølholm,
7160 Tørring

 Dagsorden ifølge vedtægterne
Kaffebord og lysbilleder

Alle er velkomne
Bestyrelsen

Udgivet i Nyheder | Kommentarer lukket til Generalforsamling 2017

Jordemoderhuset på Vejlevej

Oprindeligt bragt i ”En ægte Ølholmer” nr. 2 2012

Huset som ligger på Vejlevej 90 blev bygget som ny bolig til vores daværende distriktsjordemoder Maren Christine Sørensen og hendes familie.

I forsøget på at finde ud af hvor langt tilbage i tiden vi har haft en jordemoder her i Langskov, er det lykkedes at nå tilbage til 1821, hvor madammen, som titlen var på den tid, hed Wilhelmine Nedergaard. Hun boede i området nær Præstevej. I 1827 ankom Nelle Rosenberg fra Viborg som efterfølger for hende. Fru Rosenberg blev her ikke i lang tid men rejser allerede i 1830 og bliver afløst af den unge Ingeborg Thomasdatter, som var gift med Niels Clemmensen. De havde børn da de ankom hertil fra Nebsager. Titlen madammen er nu afløst af gjordemoder.

Maren Christine og Carl Sørensen med børn i 1903

Maren Christine og Carl Sørensen med børn i 1903

Familien forøgedes her, men de valgte med tiden at blive husejere i Vester Ørum. Den nye gjordemoder i huset i Langskov blev den unge Inger Marie Pedersdatter, som var gift med Niels Nielsen og som selv var mor. Kort efter sin tiltrædelse ansøger hun i 1855 på vegne af jordemoderdistriktet, som bestod af Sindbjerg, Uldum og Langskov, om og får anskaffet: en klystersprøjte med et mindre og større rør af træ samt et krumt rør af zink. Et sølv-vandrør, et åreladningsværktøj med suger og en navlebåndssaks. Disse dele var indesluttet i en dertil indrettet futteral med låg og lukkelse. En blikkasse med serum og dertil 6 flasker med forskellige dråber. Denne kasse med indhold i en læderfutteral med låg og en spænderem kostede ialt 14 rigsbankdaler og 4 mark.

Således udstyret kunne hun hjælpe de fødende og hun virkede her til i 1870‘erne hvor hun blev afløst af Ane Dothea Rettrup. Ane Dothea Rettrup havde sin voksne snedkersøn boende efter at hendes mand, som ligeledes var snedker, var død her.

Fru Rettrup virkede her til hun i 1900 søgte sin afsked og hun blev afløst af den nye distriktsjordemoder Maren Christine Sørensen, som med sin mand, der var murermester, og deres børneflok, flyttede hertil og fik skiftet det gamle hus med nuværende Vejlevej 90. De fik desværre ikke mange år her idet hendes mand døde her i 1906 og hun selv døde i 1910 i Horsens, hvortil hun var flyttet, og begge var kun i starten af 50‘erne da de døde.

Kort efter tiltræder Jakobine Sminge stillingen her. Hendes mand var snedker og også de havde børn. Hun virkede her i 11 år, hvorefter familien flyttede til Vejle og i hendes sted tiltrådte den unge enke Hulda Jespersen med sin lille søn. Hun var nyuddannet og kom til at virke her i rigtig mange år. Hun blev gift få år efter sin ankomst med enkemanden Anton Steffensen, Viborgvej 67 og flyttede til gården Marselisborg hvorfra hun drev sin praksis indtil 1933, hvor ægteparret byggede Vejlevej 92, flyttede dertil med deres børn og derefter boede jordemoderen igen ved indfaldsvejen til Ølholm. Der blev afholdt en fin fest ved hendes 25 års jubilæum med bl. a. optræden af børn, som hun havde hjulpet til verden. Hulda Steffensen arbejdede i sin praksis til hun kunne fejre sit 40 års jubilæum i 1963 og tog ved den lejlighed afsked efter de mange års virke, som den, der tog imod distriktets børn.

Udgivet i Publikationer | Kommentarer lukket til Jordemoderhuset på Vejlevej

Ølholm Bygade 1

Oprindeligt bragt i “En ægte Ølholmer” februar 2015

Huset på denne adresse bliver stadig i folkemunde benævnt som “Thyras hus” også selv om det nu er ved at være længe siden, hun levede sit liv der.

Den lokale Ane Jensen, en lærerinde på 34 år lod i 1870 huset opføre. Hun var hjemmeboende gårdmandsdatter fra det nuværende Ølholm Bygade 10 og var ugift. Hun var startet med at undervise i 1868 i både Ølholm og Hesselballe og fik nu sit eget hjem, hvor der var skolestue i den ene halvdel af huset. De første mange år var det en friskole, hvor børn op til 10 år blev undervist.

Ane Jensen sammen med nogle elever

Ane Jensen sammen med nogle elever

Hun var en kunstnerisk anlagt kvinde som udførte dekorerede mindeskrifter og lignende, som arkivet har flere eksempler på.

Ane Jensen tog et nabobarn Thyra Mortensen Mejer til sig efter pigens forældre var døde.

Som 12 årig kom Thyra i pleje hos lærerinden og kom således til at bo her resten af livet. Ane Jensen havde i afslutningen af sin tid som lærer en yngre vikar til hjælp. Først var det frk. Oliane Bjerg Bertelsen og senere den seminarieuddannede frk. Louise Holm, der senere blev fru Rigbolt, lærerinde i den nybyggede forskole i 1907 på Ølholm Bygade 35.

Lærerinde Ane Jensen

Lærerinde Ane Jensen

Ane Jensen sluttede sin gerning 1. januar 1907 og 14 dage efter døde hun pludseligt i en alder af 70 år. Plejedatteren Thyra arvede huset som også var hjem for hendes datter Julie. Julie var, til trods for Ane Jensens store omsorg, resultatet af at Thyra var “blevet lokket”, som man tidligere kaldte det, når en ung pige fik et barn uden at være gift. Thyra klarede dagen og vejen ved at gøre rent for andre og vaske deres storvask som tidligere var et drøjt arbejde.

Thyra og Agnes Mejer

Thyra og Agnes Mejer ca 1924

Thyra fik endnu en datter Agnes, inden hun som 53 årig blev gift med den næsten jævnaldrende ungkarl Jens Pedersen. Thyras døtre flyttede senere til Sjælland, hvor deres moster Tommi boede.

I den tidligere skolestue har der i en periode været frisørsalon. Det var Regner Pedersen fra Tørring der startede her i 1930’erne. En overgang har den tidligere Langskov Sparekasse også haft kontor her, og Thyras søsterdatter og hendes mand har i en periode boet her.

Jens Pedersen døde i 1956, 74 år gammel og Thyra blev boende i huset til sin død i 1964 i en alder af 88 år.

Ølholm Bygade 1 ca 1966

Ølholm Bygade 1 ca 1966

Huset blev herefter handlet for 1. gang og solgt til til Ketty Jørgensen og Paul Smedegaard Larsen, som fik endevendt det hele både indvendigt og udvendigt inden deres bryllup, så det kunne passe til et ungt par. Ketty og Paul boede der til 1968, hvor de solgte huset til et andet ungt par, Anna og Søren Nygaard, som boede her i 4 år. De solgte Ølholm Bygade 1 til de nuværende ejere Inga og Vagn Lindorf, der som forgængerne, har ændret bygningen så den passer til deres familie.

Udgivet i Publikationer | Tagget , , , | Kommentarer lukket til Ølholm Bygade 1

Ølholm Forsamlingshus 1908 – 2014

Oprindeligt bragt i ”En ægte Ølholmer” september 1998

tegning_b

Ølholm Forsamlingshus

Hvem fik bygget et forsamlingshus i Ølholm i 1908? Det har hidtil været uklart. Nogle mente at kunne huske, at forsamlingshuset blev bygget af en privatmand, der skulle bruge det til danseskole. Det har da også vist sig, at gårdejer Prebensen, der var initiativtager til opførelsen af huset faktisk var danselærer!

Ideen til forsamlingshuset er sikkert kommet allerede i 1907 eller måske endda tidligere. Men det hele startede en tirsdag aften i januar 1908, hvor der var møde på Ølholm Gæstgivergaard. Her blev aktieselskabet til opførelse af forsamlingshuset stiftet. Der var indtegnet 70 aktionærer og tegnet en aktiekapital på ca. 4000 kr. Gårdejer Prebensen tilbød en grund, matr. nr. 1c og 9f, Ølholm By, Langskov Sogn, til formålet for et par hundrede kroner, og snedker Omann og murer Buch havde lavet tegning og prisoverslag (ca. 4000 kr.). På mødet blev der vedtaget love for foreningen samt valgt en bestyrelse, der bestod af: E. B. Prebensen, Anders P. Nicolaisen og smed Bendiksen – alle fra Ølholm. Desuden valgtes K. G. Kristensen, Hvolgaards Mark, H. P. Hansen, Langskov, Jørgen Larsen, Ølholm Mark og Kristian Hansen, Hesselballe Mark.

I Vejle Amts Folkeblad fra d. 18.01.1908, hvor der blev refereret fra mødet, kunne man læse, at huset skulle stå færdigt til den 21. august. Om det var snedkermester Omann eller murermester Buch, der var skyld i forsinkelsen kan vi kun gætte på, men først den 20. september stod huset klar til indvielse.

Nøjagtig 8 måneder efter stiftelsen af aktieselskabet (senere omdannet til interessentskab) skriver V AF under overskriften:

Ølholm og omegns forsamlingshus. 

“Det hjælper godt nu med at få ovennævnte hus færdigt, hvad også er nødvendigt, da det indvies på søndag med taler af to præster og Frk. Begtrup (som læste eventyr af H. C. Andersen). Pressens repræsentanter fra egnen var i forgårs inviteret til at bese arbejdet, og blev vist om af formanden E. B. Prebensen, Ølholm, hvis energiske arbejde foreningen kan takke for, at huset nu er en kendsgerning. Huset ligger højt med en glimrende udsigt mod nord over de store kærstrækninger. I det hele taget er huset meget smukt og tidssvarende indrettet. På søndag tages det altså i brug til foredrag, og en dag længere hen i ugen vil aktionærerne sikkert prøve, hvordan dansen kan gaa deri.

I starten var der dog ikke toiletter inde i huset, som vi kender det i dag. Man måtte op bagved i det “lille hus”. Fra køkkenet og op til den lille sal på l. sal, var der en madelevator, der var meget praktisk, da salen ofte blev benyttet til mindre møder og lignende.

I 1933 blev det, på en ekstraordinær generalforsamling, besluttet at indrette den lille sal, så der kunne vises rejsefilm. Det var før fjernsynet gjorde sit indtog i de danske stuer.

At huset i starten blev flittigt brugt, er der ingen tvivl om. De fotos, avisartikler og -annoncer, referater og protokoller, som Lokalhistorisk Arkiv ligger inde med, vidner om dette. Mange bryllupper, sølvbryllupper, jubilæer og fødselsdage er blevet fejret i dette hus, og på l. salen, hvor der ikke kun var udsigt over kærområdet, men også balkon, blev der holdt mange møder, indtil brandmyndighederne i nyere tid forlangte rummet lukket af.

Anna og Møller Poulsens sølvbryllup i Ølholm Forsamlingshus

Anna og Møller Poulsens sølvbryllup i Ølholm Forsamlingshus

Ølholm Forsamlingshus blev også stedet, hvor de meget omtalte karnevaller blev afholdt af Ølholm Skytte- og Gymnastikforening i 30’erne. I 1933 var temaet: En rejse gennem ørkenen. Billedskærer Ball og snedker H.G.Hansen havde sørget for, at salen var smukt dekoreret, og der var to præmier til herrer og to til damer. Maskerne faldt kl. 10 og derefter var der bal til kl. l.

“Karnevallet i Ølholm var efter sigende et af de bedste i vid omkreds. Tilslutningen var overvældende trods det forrygende vejr, og man så indtil 63 nr. på deltagerne af de maskerede. Af tilskuere var salen med balkon pakket til sidste plads … ” (V AF 9.3.1933).

En del husker sikkert også dilettantforestillingeme i forsamlingshuset. I 1959 var det Langskov Husmandsforening, der opførte “Oldefars penge”, i februar 1960 stod Ølholm Idrætsforenings amatører for “Drømmen om en anden” og i november samme år opførte Langskov Ungdomsforening “Politiet efterlyser”. Der var stor tilslutning til ungdomsforeningens mange aktiviteter i forsamlingshuset, – foruden foredrag og lørdagsbal, var hjemmeaftenerne med oplæsning, sketches, sang og musik meget populære.

forsamlingshus-1961-1

1961. Hjemmeaften. Ungdomsforeningen underholder. Bemærk kakkelovn ved siden af serveringslemmen fra køkkenet.

Udgivet i Publikationer | Tagget | Kommentarer lukket til Ølholm Forsamlingshus 1908 – 2014

Vejlevej 1

Bragt i “En ægte Ølholmer” september 2014

Denne bygning, som ligger centralt midt i Ølholm, blev opført i 1906 som sognets første fælles mejeri.

Ølholm Mejeri i 20'erne

Ølholm Mejeri i 20’erne

Det var privatejet, og startet af Johannes Merrild Smedegaard – en ung mand fra Ikastegnen. Han blev gift og ægteparret fik deres første barn her. Carl Jensen, der ligeledes var ung og nygift, blev ansat som bestyrer. Smedegaard solgte mejeriet i 1910 og Carl Jensen blev selvstændig som købmand på adressen Ølholm Bygade 3.

Den nye ejer af mejeriet var nordjyden Mads Størup, som var gift og havde skolesøgende børn. I 1916 havde mejeriet 55 leverandører med ialt 600 køer og havde 2 medarbejdere ansat, som hver tjente 800 kr. om året. Der blev på den tid foruden mælkeforarbejdningen lavet smør og ost. Mads Størup sælger Ølholm mejeri til Th. Løndahl, som driver dette frem til 1921. Den nye mejeriejer i Ølholm blev Kristian Kristensen, der med hustru og 9 børn flytter ind. Børnene er født 5 forskellige steder i Jylland, og det er tydeligt at mejeristerne kom vidt omkring her i landet. Parrets 10. barn blev født i Ølholm inden mejeriet i 1925 blev solgt til Kristen Jensen Christensen, der som sin forgænger havde hustru og skolesøgende børn. Kristen havde været mejerist flere steder i Jylland. I 1931 har Ølholm mejeri 28 leverandører med ialt 400 køer, deraf har de 7 over 20 køer og 4 har 4 køer eller derunder. Der er ansat en mejerist og mælken bliver indsamlet af 3 kuske. Osteproduktionen er nu slut i Ølholm.

I 1931 sælger Kristen J. Christensen igen og familien flytter til Hjørring.

Den sidste mejeriejer i Ølholm bliver Svend Trøst Hansen, som i 1936 afhændede det til en kreds af Ølholms gårdmænd, som omdannede det til Ølholm Andelsmejeri. De ansatte en mejeribestyrer, Søren Knudsen, som havde hustruen Agnes og sønnen Børge, og datteren Birgit blev født i 1937.

Mejeribestyrer Knudsen var dygtig til at lave smør, og fik mange medaljer for dette i årenes løb, når han deltog i udstillinger med Ølholm smørret.

I 1961 blev der fejret tredobbelt jubilæum, da det var 25 år for Andelsmejeriet, Knudsens ansættelse og mælkekusken Sebbelov Kristensen, der havde kørt sin mælketur i lige såmange år. Sebbelov var en af flere mælkekuske.

Mejeri2

Jubilæum i 1961 – Mejerist Knudsen og Sebbelov Kristensen

Den ansatte mejerist Hans Kollerup Andersen havde været ansat næsten lige sålænge pådet tidspunkt.

Mejeriet i Ølholm lukkede i 1962, og her opstår et hul i arkivets viden, som vi gerne vil have hjælp til at få udfyldt.

Bygningen bliver bedst husket for at der her blev lavet flødeboller i årene 1972 til ca. 1978.

I 1972 startede Marie og Bent Schjermer produktionen af “en ægte Ølholmer”, som Bent havde fremstillet i rigtig mange år på sin tidligere arbejdsplads på “Ølholm Chokoladefabrik”, der var ophørt med sin produktion.

Der blev nu en arbejdsplads for 4 damer foruden Marie og Bent, og her kunne man være heldig at købe en pose “knækboller” til en favorabel pris. De år bliver ikke glemt!

Da fabrikken lukkede afhændede ægteparret Schjermer bygningen, som senere blev omdannet til det som den er nu med 6 ejerlejligheder.

Gammelt postkort med Ølholm mejeri

 

 

 

Udgivet i Publikationer | Tagget , , , | Kommentarer lukket til Vejlevej 1