Bragt i “En ægte Ølholmer” november 2013
“Møllehuset” Hvolgaardsvej 20
Da vejforløbet til motorvejsanlægget i området var fastlagt gravede Horsens Museum langs strækningen.
En af disse lokaliteter har betegnelsen Hvolgaard Mølle.
Af naturlige årsager kan vi ikke i dag se nogen mølle, men betegnelsen “møllehuset” hænger stadig ved huset på Hvolgaardsvej 20, som ligger op til det undersøgte areal.
Kortudsnit over området med Hvolgaard Mølle
En mølle, som tilhørte Hvolgaard, kan spores tilbage til 1588 og frem til ca 1750. Det har sandsynligvis været en vandmølle. I 1851 fik herregårdens ejer Jessien opført en hollandsk veiermølle/vindmølle og et stuehus 66 alen (ca 41,50 meter) syd for møllen. Begge dele var grundmurede, møllen med spån og huset med stråtag.
Jessien fik ansat en møller, som kom fra samme landsdel som familien Jessien selv. Mølleren hed Heinrich Christian Rahn, og kom hertil fra Angeln. Sammen med ham, hans familie, hustruen Dorthea Cathrine Pipgraas, børnene Heinrich Christian, August Heinrich og Maria. Maria dør her i januar 1852, kun 1/2 år gl. Alle børnene er født i Angeln. Møllerens hustru Dorthea Cathrine dør i maj samme år, 33 år gl.
Mølleren gifter sig igen i august 1852 med sin husholder Inger Marie Bygebjerre, han var da 37 år gl., hun 23 år og det var hans 3. ægteskab. Inger Marie havde en lille søn med, da hun kom her til sognet fra Dons.
Ægteparret fik sammen børnene Maria og Ernst. Mølleren var bestyrer og fik en svend ansat, inden familien Rahn midt i 1860‘erne flytter til Alsted Mølle, hvor han bliver forpagter.
Hans afløser på Hvolgaard Mølle bliver den unge Peder Sørensen på 25 år som i 1868 blliver gift i Langskov med den 32årige Christine Marie Masursky, der var fra området omkring Gottorp. Peder Sørensen var desuden mejeriforpagter for Hvolgaards eget mejeri, og havde en møllersvend og en møllerkusk ansat.
I 1869 hændte der en tragisk ulykke på møllen, idet en ung landvæsenselev på 16 år fra Laage Hovedgaard blev ramt af møllevingen og blev dræbt.
Ægteparret Sørensen fik 3 sønner, der alle rejste med, da de i 1873 flyttede fra møllen til Rødding. Stedets nye møllebestyrer hed Rasmus Markus Andersen og var gift med Anine Rasmine Margrethe Rasmussen. Parret fik under deres korte ophold her i Langskov først en datter og senere en søn.
I 1876 blev den nye mølleforpagter Jørgen Kristian Skibild Andersen gift i Vindelev kirke med Nielsine Martinsen, en datter fra “Stormgaard” i Vindelev. Han var da 25 år, hun 21 år gammel. Det unge par fik året efter en datter, men var kun møllefolk her i kort tid.
De blev i 1878 afløst af ægteparret Ane Kirstine og Hans Kristian Lauridsen, som kom hertil fra Vejle, hvor deres første barn var født. De kom begge fra Fredericiaegnen og valgte at slå sig ned som mølleforpagtere her. Det må have været et godt valg, idet de blev her i mange år og de havde altid en møllersvend ansat. Der voksede 4 børn op i huset ved møllen og den ene af sønnerne, Theodor, var i en periode svend hjemme hos faderen.
Omkring 1905 flytter familien Lauridsen herfra og bliver erstattet af ægteparret Marie og Karl Kristian Simonsen. Karl havde foruden mølleriet også ansvaret for Hvolgaards mejeri. Parret havde børnene Dagmar, Simoni og Ellen da de kom hertil fra Møgelkær og fik her tvillingerne Ottilde og Kristian.
I 1915 er boligen blevet udskiftet med det hus, som ligger der nu og vindmøllen bliver i 1916 slettet fra brandforsikringen på grund af nedbrydning.
Huset, der gennem de mange år blev brugt til at huse mølleforpagterne, blev efter mølleriets ophør brugt som bolig for flere af fodermestrene på Hvolgaard. I 1930 bliver huset solgt til Tekla og Thomas Woicik, og det er efterkommere af den familie der siden har ejet og bebor huset.